I haven’t been writing anything here the past couple of weeks, but I promise to return during this weekend with some blog entries about things I’ve been pondering. But for now I have promised to write something about what I do in my everyday life with Grace Ministries International in Danish, so unless you understand Danish, you won’t get much out of this particular blog entry 🙂
Jeg blev spurgt om, jeg ikke kunne skrive noget på min blog – på dansk – om, hvad vi går og laver herovre i USA. Som forespurgt, så gjort!
Kennesaw State University
Jeannettes hverdag er fyldt op med universitetsstudier på Kennesaw State University, som ligger 20 minutters kørsel fra, hvor vi bor. Det har været hendes drøm, siden hun var en lille pige at få lov at studere og færdiggøre en uddannelse, og da Gud endelig fik mig overbevist om, at Jeannettes drøm er en drøm, som Gud har givet hende, var jeg – efter 4,5 års overtalelse fra himmelen – klar til at være helt med på ideen om, at Jeannette skal studere. Hun studerer psykologi og human services (som er en afart af noget sociologi/social videnskab/social rådgivning-agtigt). Hun er glad for, at det er muligt for hende at kombinere disse to interesseområder, som også begge indeholder viden og indsigt, som vil hjælpe både nu, men især i fremtiden, hvor vi stadig regner med, at vi begge to skal tjene fuldtids i Guds riges arbejde et eller andet sted på kloden.
Grace Ministries International
Som det formentlig vil være langt de fleste læsere af denne blog bekendt, har Gud arbejdet fantastisk meget i Jeannette og jeg de seneste to år indenfor området Identitet i Kristus. Gud har vist os flere af de løgne om os selv, om ham, og om andre mennesker, som vi har troet på, og hvor vi har levet ud fra de sår og de svære oplevelser, som vi allesammen går igennem som mennesker. Det har gjort ondt. Vi har grædt mange tårer, men vi er fantastisk glade for, at Gud ripper op i de sår, som ikke er helede ordentligt, fordi de ikke har været helet af Gud, men bare har fået sat et plaster på, for at vi kunne komme igennem hverdagen. Jeg tænker ofte på oplevelsen, jeg havde som en ung knægt, da jeg var faldet på min cykel og min højre håndflade var et stort åbent, blødende sår. Vi tog på skadestuen, og jeg håbede lettere naivt, at den flinke sygeplejerske bare ville putte et plaster på såret og så ville alt være godt igen. Det gik ikke helt som håbet. Derimod tog hun en hård gummibørste og tog et fast greb om min hånd og skrubbede alle de småsten og asfaltpartikler, der var i såret. Jeg skreg i vilden sky, men det var en nødvendig procedure. Min hånd har det fint i dag, men hvis sygeplejersken blot havde puttet et plaster på, eller hvis vi havde tænkt, at det nok selv skal hele sig selv ud fra “tiden læger alle sår”devisen, ville der være gået betændelse i såret, og hvem ved så, hvad der ville være sket med min hånd…
Vejleder ikke rådgiver
Jeg snakkede med min gode ven, Carsten Almann Levisen, som er lingvistikekspert, og vi blev enige om, at en bedre dansk oversættelse af ordet counselor er vejleder og ikke rådgiver, da det ikke er min opgave at give råd. Så jeg må være noget, der lyder noget i retning af discipeltræningsvejleder, eller måske spirituel vejleder, selv om det godt nok lyder lidt for fint 🙂 . For det er det, jeg er ved at lære om. Jeg er ved at lære om at vandre med folk, der kommer ind til vejledning, når livet er gået itu på en eller anden måde (skilsmisse, utroskab, finansielle problemer, kaotiske venskaber og andre forhold, fyring fra arbejdet….you name it – Gud bruger mange metoder på at få os i tale!) eller de mange folk, der kommer fordi Jesus’ løfter om, at han ville give liv i overflod (Johannes evangeliet 10:10) og, at hans byrde er let (Matthæus evangliet 11:30)enten er løgne, eller i hvert fald ikke mange folks daglige oplevelse. Jeg er en rejseguide, der kan tage folk med til steder, hvor jeg selv har været. Jeg kender ikke deres historie og har ikke levet deres liv, men jeg ved, at vejen til liv, heling, fred og glæde går gennem “dødsskyggens dal” (Salme 23) med Jesus. Jeg ved, at han er den Gode Hyrde, der leder sine får, hvorhen han ser, at det er bedst for dem at gå – uanset om vi nu er enige eller ej! Jeg kan ikke tage folk med til steder, hvor jeg ikke selv har været, og den nedbrydnings- og genopbygningsprocess, som Gud har haft gang i de seneste tre år, er grunden til, at jeg overhovedet tør kaste mig ud i det arbejde, vi gør. Det er jo i sig selv skræmmende at føre folk dybt ind i den smerte, som de har forsøgt at glemme i mange år eller hjælpe dem med at tilgive de folk, som de har hadet eller ignoreret gennem årtier. Det er skræmmende, og jeg ville ikke turde gøre det, hvis jeg ikke VED, at Gud vil vise sig lige midt i smerten, lige midt i det, der ser så svært og uoverkommeligt ud. Finten ved det kristne liv er, at det ALDRIG var meningen, at jeg skulle være i stand til at leve det. Det var altid meningen, at Kristus, som bor i alle kristne, skulle leve sit liv gennem os. Vi er hans brudte koppe, hvor det livgivende vand, som han bringer kan fosse ud af. Intet mindre. Intet mere. Men langt størstedelen af alle kristne har endnu ikke fået en åbenbaring af deres egen utilstrækkelighed, så de forsøger at fikse dem selv og andre mennesker, de forsøger at opføre sig sådan, at andre mennesker ikke fordømmer dem eller helst ser op til dem, måske forsøger de endda at imponere Gud med deres åndelige gerninger. Bundlinjen er, at vi forsøger at leve vores liv baseret på vores egne ressourcer med Gud som en hjælper, som vi kalder på, når lokummet virkelig brænder. Men Gud ønsker at bringe os til enden af os selv, hvor vi møder ham, hvor vi får lov at deltage i lidelsesfællesskabet med Kristus (Filipperbrevet 3:10), og hvor vi får lov at opleve den fred og den glæde, der er når vi med Paulus kan udbryde: “jeg er ved godt mod, når jeg er svag, når jeg bliver mishandlet og er i nød, når jeg er under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld: for når jeg er svag, da er jeg stærk” (2. Korinterbrev 12:10). Vi er netop stærke, når vi er svage. Vi er stærke i Kristus, Kristus er stærk i os. Og jeg glæder mig over, når folk vi arbejder med først får en åbenbaring af deres egen utilstrækkelighed, af deres eget kød og deres egne ressourcer, som de har brugt til at få opfyldt deres Gud-givne behov for kærlighed, accept, værdi og sikkerhed og ser, at de i dem selv er fiaskoer! Men Jesus døde netop for fiaskoer, og Kristus ønsker at leve sit liv gennem os. Jeg elsker passagen fra John 6:29, hvor Jesus får spørgsmålet om, hvad folk kan gøre for at gøre Guds gerninger, og Jesus – i stedet for at give en lang liste over, hvad folk skal gøre og ikke gøre – blot siger dette: “Tro på mig“. Det er det eneste, vi skal gøre. Kristus gør resten. Og selv det at tro, er også noget Gud skaber i os – hvor anderledes og fantastisk er budskabet om brudthed, utilstrækkelighed og svaghed i os selv, men helhed, tilstrækkelighed og styrke i Kristus. Det handler aldrig om, at vi skal tage os sammen. Det handler altid om at komme til det sted, hvor vi overgiver os helt til Gud og med alt, hvad vi ejer og har og bekender, at Gud altid ved bedst!
Undervisning og internationalt arbejde
Udover vejledning af folk fra begge køn i alle aldre og fra alle samfundslag arbejder jeg også med undervisning i de Nådelivskonferencer, som vi afholder hver måned. I marts skal jeg undervise og fortælle om, hvordan mit kød ser ud, og om hvad Guds løsning er på vores problemer. Det glæder jeg mig meget til. Jeg elsker at undervise, men det bliver en ny udfordring at undervise mere systematisk følgende en manual og også bruge power point som undervisningsredskab. Jeg er også en slags næstkommanderende i den internationale del af GMIs arbejde. Min mentor og supervisor, Tim, er lederen af det internationale arbejde, og han holder kontakten ved lige til de folk, vi har der arbejder med at bringe de gode nyheder om liv og identitet i Kristus til folk i Chile, Brasilien, Colombia, Ungarn, Kroatien, Bulgarien, Ukraine og Rumænien, hvor vi har forskellige folk med tilknytning til GMI. I oktober skal Tim og jeg lede en ugelang konference i enten Rumænien eller Bulgarien, hvor alle de forskellige GMI-tilknyttede folk, der arbejder i Europa mødes og lærer nyt.
Spørgsmål velkomne
Jeg håber dette giver et lidt bedre indblik i, hvad vi går og laver pt. Vi har også nye muligheder, der er ved at præsentere sig i vores kirke, Marietta Vineyard. Også her bliver hovedarbejdsområdet discipeltræning, og det er planen, at jeg skal undervise om identitet i Kristus måske mandag aften, og på et tidspunkt skal vi lede en cellegruppe, hvor det budskab også bliver fokus. Udover det er jeg allerede nu begyndt at stille mig til rådighed for folk fra kirken, der om torsdagen kan komme og modtage vejledning, få sig en sludder om deres liv, eller hvad de nu har brug for. Vi ønsker at være til rådighed for folk i kirken, og vi er begejstrede for, at det ser ud til, at mulighederne er ved at åbne sig op.
Har du nogle spørgsmål til noget af det ovenstående, eller vil du bare gerne vide noget mere om noget, jeg ikke beskrev, er du meget ,meget velkomment til enten at skrive en kommentar her på siden eller maile mig på torbenriisjensen@hotmail.com
Guds fred!
Jeannette og Torben
Broken I run to You 